Bygge en bil efter plafit reglementet - del 3 chassis og karosse sættes sammen

Når du har testet dit chassis kan køre med vingerne og uden karosse er det tid til at sætte karosseriet på.



Men først skal vi have fjernet bunden af bilen så kun det der skal være bliver tilbage, vi bruger en dremel med skæreskive til at fjerne det meste og en rund slibetop til at finpudse front og bagende.
Som det ses på ovenstående billeder skal der være mindst 4 mm tilbage, men jeg efterlader altid mere, det er vægt i bunden, og det er styrke i karosseriet.



Messingvingerne som sidder på chassis renses og affedtes inden de bliver klistret til med den røde kontakt lim fra plafit, det skal være denne lim da den kan opløses og klistres sammen igen hvis der skulle være behov for kontrol af f.eks. ulovlig vægttrimning.



Dernæst kommes kontakt limen også på karrossen, og de 2 dele bliver sat sammen, sålænge limen ikke er tør kan du justere placeringen, jeg kommer straks et par alm. tynde elastikker rundt om bilen og stiller den på en opsætningsplade så elastikkerne holder karossen ind til vingerne. imens jeg justerer så hjulene sidder bedst muligt i skærmkassserne, altså ikke i midten men med samme afstand fra forhjul til forreste del at hjuludskæring som jeg har fra baghjul til bageste del af hjuludskæring.

Imens dette tørrer kigger jeg løbende til det og retter hvis noget har skubbet sig, når først det er tørt sidder det jo fast.

Efter hærdning af lim skal der sættes vægt i siden af body, på Porschen her skal der uanset hvad den ellers vejer monteres 5 gr. ialt, altså 2,5 gr. i hver side, det skal sidde 10 mm over bunden i dørsiden, lige som der skal sættes skumgummi der følger med chassiset, der skal sidde 4 stumper i, de skal overholde målene i reglerne og limes i med den røde plafit lim.

Bilen er nu klar for maling, selvfølgelig uden chassis men med messingvinger på, som jeg dog lige dækker til med tape, jeg maler altid først efter de er monteret da lim og maling bare ikke virker sammen.


Efter bemaling af karosseri (husk vinge og udsugningsvinger foran) skal diverse dele monteres.



Hækvinge skal monteres, nogle benytter den der følger med sættet, men jeg bruger altid den lettere version TP4007 som jeg monteres med et lille stykke skumgummi i begge sider, bemærk at der også er krav til at vingen sidder højt nok og langt nok tilbage.

Baglygte glas limes i med den blå plafit lim som vi også senere skal bruge til ruderne.
Jeg maler dem på bagsiden inden de monteres.


fortsættes senere, billedmatriale mangler

 

Vinduerne monteres udefra, jeg maler lige sorte kanter på indersiden af dem inden og bruger et stykke tape til at sætte på ruden så jeg har en form for håndtag til dem, så kan de monteres i karossen uden fingeraftryk på.





Fortsættes i del 4